Meld flytning

Når du flytter hjemmefra, skal du huske at melde flytning til Folkeregistret senest frem dage efter din flytning. Du kan melde flytning digitalt på hjemmesiden for den kommune, du flytter til eller på borger.dk med dit Nem-ID.

Hvis du flytter til en anden kommune eller generelt langt væk fra dine forældre, skal du også vælge en ny læge i forbindelse med flytning. Du skal vælge en læge, der bor max 15 km fra din nye bolig – og det kan du gøre i forbindelse med at du melder flytning på borger.dk.

Søg SU

Hvis du er studerende, når du flytter hjemmefra, kan du søge om udeboende SU. Du kan tidligst søge SU, når du har fået besked om, at du er optaget på en uddannelse, og tidligst en måned, før du starter på din uddannelse. Du kan ikke få SU med tilbagevirkende kraft, så det er vigtigt, at du søger i god tid.

Søg boligstøtte

Hvis du flytter i lejebolig, har du mulighed for at søge boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Her skal du udfylde nogle oplysninger omkring dine indtægter og din lejebolig på borger.dk, og så kan du få boligstøtte fra den 1. i måneden, når du er flyttet. Du skal søge inden, der er gået en måned fra den dag, du flytter ind.

Få tegnet en forsikring

Når du flytter hjemmefra, er det vigtigt, at du får tegnet forsikringer, så du er dækket i tilfælde af ulykker. Du bør tegne både indbo- og ulykkesforsikring for at være på den sikre side.

Læg et budget

Det er en god idé at lægge et budget for alle dine udgifter for et helt år, så du har styr på både månedlige og kvartalsvise udgifter til både bolig, internet, tv, forsikringer, fagforening, a-kasse osv. I den forbindelse er det også en god idé at oprette en budgetkonto, så du hver måned overfører et bestemt beløb fra din løn, SU eller lignende til denne konto, hvor alle dine udgifter så trækkes på. På den måde bliver du ikke overrasket, når der bliver trukket penge på din konto, og du har godt styr på, hvor mange penge, du har til rådighed hver måned til alt andet.

Lej en varevogn

Når du skal flytte i en lille studiebolig eller endda kun et studieværelse, skal du have transporteret dine møbler og andre ting hjemme fra dine forældre og hen i din nye bolig. I mange tilfælde er der ikke meget plads i en studiebolig eller et studieværelse, og der skal således ikke transporteres mange møbler. Der er derfor ikke brug for den helt store flyttebil – en varevogn kan helt sikkert gøre det. Lej en varevogn her.