Babyer har en naturlig sutte-refleks fra fødslen, og der er tradition for, at de fleste børn i den vestlige verden bruger sut. Refleksen er med til at hjælpe barnet til at overleve, så amningen kommer godt i gang.

Barnet sutter lidt anderledes på en sut, end når barnet bliver ammet. Derfor anbefaler man, at barnet først får sut, når amningen er godt i gang.

Praktikken omkring sutterne

Sutten har den fordel, at barnet bliver beroliget og kan hjælpe barnet til at falde i søvn. Den hjælper også, når barnet er ked af det eller frustreret. Sutten kan være en god test af, om barnet bare er utilfreds eller utilpas og skal trøstes, eller om barnet skal have mad. Hvis barnet er sultent, så vil sutten ikke være nok.

Det er praktisk med en suttesnor, så sutten ikke falder på gulvet hele tiden. Husk at snoren skal være kort, så den ikke ved en fejl kommer rundt om barnets halsen. Det er også godt med en boks, som du kan opbevare sutten i, når den ikke bliver brugt. Det er med til at holde en bedre standard på hygiejne. Kog sutterne inden du bruger dem første gang og brug dem ikke længere end 1-2 måneder.

Der er findes mange forskellige sutter og tilbehør som bokse og snore på markedet. En mulighed er Bibs sutter se fx her.

Hvornår og hvorfor skal barnet aflevere sutten?

Barnets sutte-refleks aftager, når barnet er blevet lidt over et år. Så der kan du begynde at tænke over brugen af sutten, så du omkring 1½ års alderen kan udfase den. Hvis barnet bruger sut efter sit 2. år, så er der risiko for problemer med skæve tænder. Der har tidligere været talt om øget risiko for huller i tænderne, men det har indtil videre ikke kunnet dokumenteres i undersøgelser, så det er en skrøne.